Balslev kirke på genåbningsdagen d. 27. maj 2012
Kirken er bygget i mange etaper. Den første var ganske sikkert en simpel kampestensbygning opført et sted mellem 1000 og 1200 i romansk byggestil med små rundbuede vinduer, hvoraf der endnu ses afblændinger i skibets nordvæg og bag alteret i koret, der er uden apsis. Alteret er muret op af munkesten og indvendig fyldt op med kampesten og mindre natursten. I begyndelsen var der også to indgangsdøre til kirken, en i nord til kvinderne og en i syd til mændene. Imellem de to døre stod døbefonden, og før man var blevet døbt, måtte man kun være bag (vest) for denne. Kirken var lavere end nu og med fladt træloft, og sandsynligvis med spåntag. Man stod op under gudstjenesterne, måske med undtagelse af nogle bænke langs væggene til de ældre og vanføre, der ikke kunne stå op under de til tider lange gudstjenester.
Af denne gamle kirke er der en del tilbage, selv om den i løbet af de næste to til tre hundrede år blev bygget ganske meget om over en lang periode.
I senmiddelalderen (gotisk periode fra ca. 1150 til ca. 1450) blev skibets ydervægge forhøjede, og man satte hvælvinger i skibet og koret, dog vistnok ikke samtidig, og døbefonden blev flyttet op på sin nuværende plads ved overgangen mellem skib og kor.
Omkring 1400 (sengotisk periode) blev tårnet bygget hovedsalig af munkesten, dog er der en del granitkvadre (genbrug) i den nederste del. I denne periode havde kirken blytag, hvilket bevidnes af den kendsgerning, at man i 1936 fandt rester af en middelalderlig blystøbningsgrube under gulvet ved kvindedøren, den nordlige dør. Anbringelsen af gruben mellem de to døre har gjort det muligt at sikre den nødvendige træk. Blytagene blev efter sigende taget ned og støbt om til kanonkugler under svenskekrigene. MEN det passer ikke.
Rigtigt er det dog, at blytagene blev udskiftet over en længere periode. I en kongelig skrivelse, dateret Christiansborg Slot d. 17. juni 1768 blev der givet tilladelse til “at aftage Blyet af Balslev, Udbye og Gamborg Kirker mod at samme igen med gode og forsvarlige Tagsteen at belægge”.
Den ældste beskrivelse, jeg har fundet, står i Biskop Jacob Madsens visitatsbog. Den beskriver hans visitater i perioden 1589-1600. (side 335).
Kirken fra Byen, tornet, met Bly noget. 4 Huellinger. 1 Clok i Tornet. 2 smaa offuer Kirken. Tafflen: Christi Korsfæstelse, Opstandelse og Himmelfart paa (overstreget Fløele) Aposteler hos. Crucifix mit paa. 2 Meszing Stager. Fonte(n) neden for Choret; Prædikestol lige saa. 2 Tafler Skarn (vd). Kirkeladen paszelig. Kirkegords Mur Camp
Biskop JacobmMdsens tegning af balslev kirke 8. oktober 1589
I 1708 var der synsforretning, og den lyder således:
Balsløf Kirche
Kirchen er techet med blye rundt om undtagen dend søndre ßidde nest ved Klochetaarnet, ofver 3 fager techet med steen. I lige maade taarnet og vaabenhuuset techet med steen uden brøst. I Klochetaarnet er en bielche istycher, og 1 muur reen brøstfældig. i taarnet findes og 1 Kloche som er refnet og U-døchttig. Vaabenhuuset fattis Loft. Paa Kirchen ofver Veluingen fattis 3 boqshofder. rygningen fattis skielning, og findes i blye tauflerne her og der nogle smaa hoeller, Kirchen inden i er Velfvet med 4re Velfuinger. Gulfvet er noget U-iefnt. Vindverne og Stoelene i magt, Stoelene er ved veggen med perneeleverch, og i magt, Prædichestoelen af Bildthugger Arbeid, forgyldt og vel i magt, Funtten af steen med 1 træfoed, hvor udi 1 Messing bechen, Altter taflen er proper giordt, af bildthugger arbeid og forgyldt. Altterit ßyncher udi begrafvelßen som der er under, hvor fore Alttertaflen begynder at skilles ad, og vil hafve noget til stiefn i tiide.
Altter Klædet er af Grof blaat klæde
Altter Dugen er half sliidt.
Mesßehagen af Grøn blommet trip uden Zirat.
Mesßeßærchen half sliidt.
Kalch og Disk af Sølf uden forgyldning.
Wiinflasken af tiin.
fattis Oblat Eske.
I 1768 giver kongen tilladelse til at fjerne blyet fra Balslev, Udby og Gamborg kirker:
I tilladelsen står bl.a, at højst en sjettedel af kirkernes tage er med bly, og det er i så dårlig stand, at det ikke længere beskytter tagkonstruktionen og hvælvingerne – derfor må blyet fjernes og erstattes med sten. Blyet skal genanvendes til reparation af taget på Husby kirke samt til spiret på samme.
Tilladelse til at fjerne blytag
Fra 1784 findes en liste over inventaret i kirken:
J Balslew Kirke
Altertavlen Bilthugger Arbeyde
Kalck og Disk af Sølv
Alterklæde og Dug
Messe Haggel
Dito Skiorte
Alter Bog og Gradual
2 Store Messing Stager
Almissetavle
Daaben med Messing Becken
Grønne Raskes Gardiner om Skrifte Stoelen
et Crucifix og 4 andre gamle Billeder deraf 2 Storre og mindre
en Klocke i Taarnet
en liig Baar
Omgangsskrivelse 1903 vedr. “de stygge Bjælker, som mispryde Kirkerne” i Rorslev og Balslev:
Omgangskrivelse
Med Synene over Rorslev og Balslev Kirker har der oftere været Tale om at fjerne de stygge Bjælker, som mispryde Kirkerne. Dette er tidligere sket i Asperup Kirke uden Skade. Da det nu i aar viste sig ønskeligt at faae den kongelige Bygningsinspektørs Erklæring angaaende Gjelsted Kirke, benyttede jeg Lejligheden til at anmode Ministeriet om, at han ogsaa maatte bese Rorslev og Balslev Kirker og udtale sig om bemeldte Bjælker. Jeg har nu modtaget hans Erklæring, som følger nedenstaaende. Da Slutninger angaaer begge Kirker, maa jeg tillade mig at sende denne Bygningsinspektørens Udtalelse som en Slags Omgangsskrivelse.
“I Rorslev Kirke er hvert af Skibets 3 Hvælvingsfag forsynet med gennemgaaende Træankere med Jernanker i hver Ende og anbragte under Toppen af Skjoldbuerne mod Nord og Syd. De mispryde selvfølgelig Kirken.
Imidlertid ere de anbragte for at modvirke Trykket af Hvælvingerne paa Ydermurene, der i tidligere Tid have faaet en forøvrigt mindre betydelig – c. 2 a 3 Tom. Heldning udad.
Da Hvælvingerne og disses Gjordbuer have en Del Revner, og der langs Skjoldbuernes Underside mellem denne og Ydermuren alt er fremkommen Revner i den friske Kalkning, hvilket tyder paa en Bevægelse i en af Parterne, tør jeg ikke anbefale Træankrenes Fjernelse.
Derimod kunde det være ønskeligt, om de kunde blive erstattede af hvidmalede gjennemgaaende Jernankre med Kontraforskruning paa Midten. Saadanne af 5/4” Rundjern ville ikke falde meget i Øje.
I Balslev Kirkes Skib findes 2 Hvælvningsfag forsynede med lignende Træankre, anbragte som i Rorslev Kirke og selvfølgelig med det samme Formaal som der. – Mærkeligt nok vise Ydermurene ved Lodning indvendigt i Kirken en ret betydelig Heldning udad, medens de ved Lodning udvendigt vise sig at staae lodrette eller til dels med Hældning indad. De vise ikke nogen særlige Tegn paa Skrøbelighed, og Hvælvingerne ere saavidt det kan sees, stærke og gode. Det skulde derefter synes, som om disse Ankere vare overflødige. Imidlertid tør jeg dog ikke paatage mig Ansvaret for deres Fjernelse, da de dog i sin Tid maa være blevne anbragte paa grund af en Bevægelse i Ydermuren, som ogsaa sikkert har fundet Sted, da Hvælvingernes Skjoldbuer flere Steder ikke slutte til Ydermurene.
Derimod vil jeg anbefale at erstatte Træankrene med gennemgaaende 5/4” Rundjernsankere med Kontra- forskruning paa Midten som forslaaet ved Rorslev Kirke.
Det er jo imidlertid ikke udelukket, at de Jernankere, hvormed Træbjælkerne ere forsynede, i Tidens Løb ere blevne saa fortærede af Rust inde i Ydermurene, at deres Nytte er problematisk.
Dette kan man imidlertid ikke skjønne om uden ved at tage Bjælkerne ned og Ankrene ud. Er det imidlertid Tilfældet, har Fodbjælkerne nu selvfølgelig ingen Betydning og Forankringen maa helt kunne undværes.
Skulle derfor Tiendeejerne gaae ind paa at erstatte disse Træbjælker med gjennemgaaende Jernbjælker, og det da ved Træbjælkernes og disses Jernankeres Fjernelse viser sig, at disse sidste ere i den Tilstand, at de absolut ikke have kunnet yde nogen Sikkerhed ligesom for et tryk indvendigt fra, vil jeg foreslaae, at man helt udelader Forankringen, som derved har vist sig overflødig.
Denne Bygningsinspektørens Udtalelse har jeg ikke villet undlade at meddele allerede nu og anbefaler den til velvillig Overvejelse. Ved næste Kirkesyn kan der da kommes tilbage til denne Sag, der helst burde ordnes som af Bygningsinspektøren foreslaaet; thi bemeldte Bjælker ere ubestridelig grimme og vansire Kirkerne meget.
Vends Herreds Provsti 27 September 1903
C. Gleerup
Her følger tre billeder, der viser interiøret i Balslev kirke henholdsvis 1912, 2009 og 2012:
1912
Juledag 2009
2012
Billedet er taget, lige før genindvielsen fandt sted d. 27. maj 2012
Af inventaret er døbefond og krucifiks de ældste.
Døbefonden, der i gammel tid har stået nede i kirken, står i korbuen, og er en gammel granitfond, der er sat på en nyere fod.
Dåbsfadet er et nederlandsk arbejde i drevet messing fra 1627. Måske er det i sin tid kommet fra Gamborg.
Over korbuen hænger et triumfkrucifiks fra 1300-tallet på nyere korstræ.
Crusifixet fra 1300 -tallet er atter på plads
Alteret
Under den sidste renovering fandt man ud af, at det relief, der tidligere hang i koret, virkelig har siddet i alterbilledet. Menighedsrådet besluttede derfor, at dette relief skulle tilbage på sin gamle plads.
Derfor består alteret i dag af dette gamle, ret primitive baggrundsbillede af en sal, hvor Jesus indtager det sidste måltid med sine apostle, flankeret af store bruskbarokke evangelistfigurer fra 1653, skåret af hans Nielsen fra Middelfart.
Det tidligere alterbillede, en Carl Bloch-kopi (Kristus i Emmaus) hænger nu på væggen over for orglet.
